Vores kunde, AVK Plast A/S i Ribe, oplever fremgang og mangler derfor en ny lagermedarbejder, der kan arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt.

AVK Plast A/S er en del af en større international koncern med afdelinger i Danmark og udlandet.

AVK Plast A/S fremstiller sprøjtestøbte plast produkter, der omfatter stort set alt, hvad der fremstilles inden for sprøjtestøbning af plast. Der kan støbes enheder fra få gram op til ca. 35 kg.

Maskinparken omfatter sprøjtestøbemaskiner i størrelsen fra 35 ton til 2700 ton lukketryk.

Herudover udføres avanceret efterbearbejdning, montage- og samlearbejde.

Virksomheden har eget formværksted, som designer, fremstiller samt tilretter/reparerer forme og værktøjer, hovedsageligt til brug i egen produktion.

AVK Plast arbejder i 3-holds skift (i produktionen) og har omkring 50 ansatte, hvor teknisk afdeling består af 3 medarbejdere. Virksomheden har tradition for et godt arbejdsmiljø, en familiær tone og ansatte med lang anciennitet.

Der er tale om en Try & Hire-stilling, hvor du under oplæring er ansat via JKS, hvorefter du fastansættes i virksomheden. Stillingen er på daghold.

Arbejdsopgaver:

Arbejdsopgaverne er meget varierende, bl.a. inden for følgende områder:

  • Truckkørsel; læsse og losse biler
  • Aflæsning og registrering
  • Indgangskontrol af råvarer
  • Servicering af produktion/opstillere
  • Tørring og blanding af råvarer
  • Optælling
  • Registrering mv. i IT-systemer
  • Forefaldende lagerarbejde

 


Faglige kvalifikationer:

  • Du har praktisk erfaring fra lagerarbejde
  • Du arbejder struktureret og effektivt
  • Du har truckcertifikat
  • Du er god til tal og fortrolig med IT - har du kendskab til AXAPTA er det en fordel
  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at bevare overblikket
  • Du har ordenssans, er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Du er ansvarsbevidst og pålidelig


Personlige egenskaber:

  • Du er omgængelig og imødekommende
  • Du er stabil og møder til tiden
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstid og -opgaver
  • Du er i god fysisk form, da arbejdet kan være fysisk krævende
  • Du kan fremvise straffeattest


Du bliver ansat af JKS på overenskomstmæssige vilkår indtil endt oplæring.


Ansøgning:

Ansøgning mærket "AVK lager" vedlagt cv og relevante papirer sendes pr. mail til: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.


Ansøgningsfrist:

30. juni 2017. Opstart hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.

 

AVK Plast A/S
Øster Vedstedvej 26A

DK-6760 Ribe
Danmark

Tel. +45 75 420 144
Fax. +45 75 410 394

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
www.avkplast.dk