Værktøjsfremstilling til sprøjtestøbning

Vi råder over eget moderne formværksted til værktøjsfremstilling, og kan derfor hurtigt og effektivt foretage reparationer og justeringer samt fremstille prototype- og produktionsværktøjer.

Teknologisk råder vi over moderne og effektive fræsemaskiner, sænkgnist, drejebænke, plansliber og lasergravering. Derudover har vi vaskemaskine til skånsom rengøring af forme og værktøjsdele.

Til udvikling af nye værktøjer bruger vi de nyeste programmer til at konstruere, og vi tilbyder høj kvalitet og godt håndværk, når vi konstruerer og bygger værktøjerne.

Vi samarbejder med en række eksterne værktøjsleverandører i Danmark, Europa og Asien, så vi hurtigt kan fremskaffe større værktøjspakker, når vores egen kapacitet er booket. Uanset om værktøj produceres internt eller eksternt, tager vi fuldt ansvar for den korrekte konstruktion af værktøjet.